Bruno Mathsson

Professor Bruno Mathsson (1907-1988) var søn af en tømrermester fra Värnamo i fjerde generation, og det var naturligt, at han fulgte i sin fars fodspor. Han lærte derfor faget grundigt og fik tidligt et solidt kendskab til og en god fornemmelse for træ og dets egenskaber. Bruno var fascineret af møbler fra en ung alder og så mange muligheder for at udvikle både form og funktion ved at bruge træ af høj kvalitet.

Han begyndte at studere funktionalismen på egen hånd i 1920'erne og 1930'erne og lånte bøger og tidsskrifter om emnet så ofte han kunne. Han lærte Gustaf Munthe, museumsinspektør på Röhsska Kunstindustrimuseet i Göteborg, at kende, og snart blev der sendt kasser med bøger med tog mellem Värnamo og Göteborg. Munthe skulle senere komme til at spille en vigtig rolle i hans fremtidige karriere.

Bruno var fascineret af stole og studerede nøje mekanikken ved at sidde og arbejdede hårdt på at udvikle den perfekte sædekurve. Han begyndte også at udforske teknikken med buet limning, som åbnede nye muligheder for at skabe træstole med en høj grad af styrke på trods af fine detaljer. Efter at have udstillet sit arbejde på et par små håndværksudstillinger i , tilbød museumsinspektør Munthe Bruno muligheden for at udstille sine stole på museet. Udstillingen blev en stor succes og førte til Bruno Mathssons gennembrud og anerkendelse som designer i Sverige.

Bruno har siden da vundet utallige priser for sit arbejde og har skabt designklassikere som Jetson-, Pernilla- og Eva-lænestolene og Superellips-bordet, der er blevet til varige designklassikere.